Kvalitet & Garanti

Kvalitet

Vi er stolte af at give dig den bedste behandling. Vi gør os meget omhyggelige med at sikre dig den bedste behandling udført i de bedste materialer og med den nyeste teknologi indenfor tandbranchen. Fx gør vi ofte brug af lupbriller for at sikre den største nøjagtighed.

Alle behandlinger udføres naturligvis med omhu, hvilket gør, at du kan være sikker på behandlinger af allerhøjeste kvalitet.

Garanti

Vi giver naturligvis garanti på vores ydelser.
Garantien forudsætter, at du overholder dine regelmæssige eftersyn hos os, og følger tandlægens eller tandplejerens anvisninger.

Der er ingen dækning ved forsømmelse af hygiejne, ulykke eller sygdom. Misligholdelse af tandsættet medfører bortfald af garantien.

Normalt holder kroner meget længe. Vi har mange patienter med kroner, der har holdt i over 35 år.
Tænderne belastes af mange forskellige faktorer – størrelsen og placeringen i munden – tandens tilstand inden kronefremstilling – bidkraften – antal tænder i munden, og måske det allervigtigste: din generelle mundhygiejne.

Implantater

Vi tilbyder 5 års garanti på implantatoperationen. Det betyder, at hvis implantatet mistes inden for garantiperioden, får du et nyt uden beregning. Hvis ikke det er muligt, får du refunderet det fulde beløb.

Kroner og broer

Vi tilbyder 5 års garanti på: kroner, broer. Inden for garantiperioden reparerer vi disse uden beregning for dig. De tilslebne tænder, hvor vi sætter kroner, broer på er ikke omfattet af garantien.

Fyldninger

Vi giver 1 års garanti på fyldninger. Tabte fyldninger laves om uden beregning inden for garantiperioden.

Rodbehandling

Idet en rodbehandling ofte er sidste forsøg på at redde en svækket tand, er det desværre ikke muligt at garantere, at alle rodbehandlinger bliver vellykkede. Prognosen afhænger bl.a. af den enkelte tands individuelle forhold, som fx anatomi. Derfor giver vi ikke garanti på rodbehandlinger, men generelt er succesraten for rodbehandlinger 80% – 90%.