Tandblegning

Blegning

Hvis man ønsker et hvidere smil, så kan vi hos Tandklinikken Torvegade hjælpe. Vi har erfaring med at udarbejde hjemmeblegning til klienter, som gerne vil have hvidere tænder, på en skånsom måde.

Hjemmeblegning giver frihed

Hjemmeblegning har den store fordel, at klienten selv bleger tænderne derhjemme. Dermed har han/hun frihed til selv at vælge, hvornår blegningen skal foregå. Derudover er det heller ikke nødvendigt med et opfølgende besøg i vores klinik.

Selve behandlingen

Hos os udfører vi såkaldt tandlægeassisteret hjemmeblegning. Allerførst laver vi et aftryk af klientens tænder, som vi bruger til at fremstille blegeskinner. Blegeskinnerne skal kun laves én gang, og de kan bruges ad adskillige omgange. Dernæst udstyrer vi klienten med sikre hjemmeblegningsprodukter samt en udførlig instruktion i, hvordan produkterne anvendes.

Vores hjemmeblegning inklusiv blegeprodukter har en fast pris på 2.900kr.

Blegningen kan medføre at tænderne er mere følsomme overfor kulde. Denne gene er forbigående, og kan afhjælpes med tandpasta mod følsomme tandhalse eller GC Toothmousse.

Efter en hjemmeblegning er dine tænder synligt hvidere i lang tid bagefter – ofte år. Dette afhænger dog også af om man ryger og hvor mange misfarvende føde – og drikkevarer, som man indtager.

Ring og bestil tid til undersøgelse

Vores klinik er placeret i Nørresundby tæt på Aalborg. Hvis du mener, at dine tænder skal undersøges, eller hvis du har spørgsmål til vores behandlingsproces, så skal du ikke være bange for at kontakte os. Vi fanges på telefon 98 19 10 33 eller send en mail til os på info@tandklinikkentorvegade.dk